Specialpædagogik

Betegnelsen specialpædagogik dækker her et ønske om at kunne præsentere litteratur og korte projektbeskrivelser fra flere professionsområder. ViSP varetager i lighed med øvrige tilsvarende institutioner kompenserende specialundervisning for voksne. I udgangspunktet organiseret i en række subspecialer i en systematik, der ikke er ensartet.

Amternes Høre- og Tale Samråd, AHTS har i 2006 udarbejdet udkast til en standard, der ønsker at tydeliggøre indsatsområderne og levere afgrænsning.
AHTS

I det perspektiv skitseres kun nogle af specialpædagogikkens arbejdsområder. I nogen udstrækning er unge med særlige behov ikke inkluderet og det samme gælder børneområdet.
Skolens og specialinstitutioners særlige indsats og de mere specialiserede tilbud, f.eks. den tidlige indsats, der bl.a. registreres af VIKOM ønsker vi at inkludere.

Tidsskriftet Specialpædagogik har med det årlige indeks leveret et overblik over de faglige områder
som har været præsenteret i tidsskriftet. Emnerne herfra indgår i vores taksonomi.

Litteratur, der indkredser overvejelser over forholdet mellem pædagogik og specialpædagogik
vil vi ligeledes søge at indarbejde. Specialpædagogik - i det valg vi har truffet - er en pædagogisk disciplin, der indholdsmæssigt og relationelt kan begrundes udfra den almene pædagogik, men som
fremstår selvstændigt både teoretisk og som praksisfelt.

Samtidig finder vi, at rækken af subspecialer er karakteriseret af flere former for afgræsningsvanskeligheder. Medicinske diagnoser lægges til grund for nogle indsatser.Pædagogisk diagnostisk indoptages i det specialpædagogiske felt med særlige løsningsforslag. De typer af usikkerhed søger vi at imødekomme gennem rummelighed. F.eks. har vi inkluderet et bredt litteraturudvalg under opslaget : dysleksi - ordblindhed


Følgende opslag er i april 2006 lagt på siden:

Dysleksi - ordblindhed
Bøger
Artikler og tidsskrifter

Sindslidelse - undervisning
Bøger
Artikler og tidsskrifter

Terapi - musik
Bøger
Artikler og tidsskrifter

Voksne udviklingshæmmede
Litteraturstudie
Omsorgskonstruktioner